Leder

Kjære Norge: Hvis ikke dere med 12.000 oljemilliarder kan gjennomføre et raskt grønt skifte, så kan ingen

Ved valget til Stortinget mandag havde Norge chancen for at tage et stort ansvar på sine brede skuldre og vise olieproducerende lande verden over, at det er muligt at skifte kurs i tide. Men sådan gik det ikke. Det er en vanskelig opgave, men kære Jonas Gahr Støre, du har en forpligtelse til at gå forrest i klimakampen
Socialdemokraten Jonas Gahr Støre og støttepartier fik flertal ved mandagens valg i Norge. Partilederen har en forpligtelse til at vise grøn handling i et land med så mange muligheder og et rødt-grønt flertal, skriver Information i denne leder. Men det er højst tvivlsomt, om landet er klar til et opgør med olien.

Socialdemokraten Jonas Gahr Støre og støttepartier fik flertal ved mandagens valg i Norge. Partilederen har en forpligtelse til at vise grøn handling i et land med så mange muligheder og et rødt-grønt flertal, skriver Information i denne leder. Men det er højst tvivlsomt, om landet er klar til et opgør med olien.

Hakon Mosvold Larsen

Udland
15. september 2021

I august udkom FN’s klimapanel med en ekstremt alarmerende rapport, som viser, at den globale opvarmning forventes at stige med 1,5 grader allerede i starten af 2030’erne.

Og tendensen viser sig allerede nu. I sommer målte temperaturen i Lapland, nord for polarcirklen, 34,4 grader. Og ikke langt derfra, i Svalbard, måler man i disse år de højeste temperaturstigninger i verden.

Forestil dig engang, hvis de norske politikeres reaktion havde været at gå til valg på en radikal klimaplan og snarlig afvikling af olien – hvilket momentum det kunne skabe! Og hvis vælgerne havde svaret igen med et klart budskab om, at årtiers fodslæbende klimapolitik skulle være slut.

Informations forside onsdag er en direkte henvendelse og opfordring til den nye norske regering.

Informations forside onsdag er en direkte henvendelse og opfordring til den nye norske regering.

Ved valget til Stortinget mandag havde Norge chancen for at tage et stort ansvar på sine brede skuldre og vise olieproducerende lande verden over, at det er muligt at skifte kurs i tide. Men sådan gik det ikke. Chancen for at foretage stærkt nødvendige og markante ændringer i norsk klimapolitik synes forpasset. Sejrherren Jonas Gahr Støre fra Arbeiderpartiet bliver ikke afhængig af hverken det mest venstreorienterede parti Rødt, som gik markant frem, eller Miljøpartiet. Dermed er de mest vidtgående krav om klimahandling bremset, og landet risikerer nu at sætte sit ellers velfortjente gode renommé i verden på spil – og i sidste ende at stå på den forkerte side af historien.

Det er urealistisk at tro, at man bare kan stoppe pumperne med et snuptag. Olie- og gassektoren beskæftiger mere end 200.000 nordmænd og står for omkring 25 procent af statens indtægter. Et for brat stop vil skabe massiv arbejdsløshed og stagnation i store dele af Vestlandet.

Det er realiteten. Men det kan ikke være en undskyldning, der forhindrer den klimahandling, der så åbenlyst er akut brug for.

På tide at slå alvoren fast

Under valgkampen har man ofte hørt, at Norge ’kun’ står for to procent af verdens olie, hvorfor afvikling af sektoren vil gøre en minimal forskel i det store regnskab. Men argumentet fremstår stadig mere hyklerisk, når politikerne samtidig succesfuldt har formået at elektrificere store dele af transportsektoren og højlydt agiterer for klimahandling i internationale fora.

Norge har, når ret skal være ret, deltaget i den globale klimakamp, postet penge i CO2-kvoter og grønne projekter verden over. Men tiden, hvor man kunne købe aflad for sin egen udledning, er slut, og det er tid til at tage kampen op nationalt.

En undersøgelse viste sidste år, at Norge er det land i Skandinavien, hvor færrest er bekymrede for klimakrisen, og hvor færrest mener, at klima og miljøspørgsmål er det vigtigste samarbejdsområde i Norden. Dertil kommer, at vores norske naboer i flere rapporter kommer ud som et af de lande i verden med flest klimaskeptikere.

Om politikernes oliepositive kurs har påvirket tendensen i den forkerte retning, er svært at svare på. Uanset hvad har de et ansvar for at slå alvoren fast i både ord og handlinger.

Der bliver ingen ’næste olie’

I Stortinget er det en udbredt holdning, at oliesektoren er nøglen til den grønne omstilling. At olieselskaberne er de eneste med kapital og viden til at bygge en ny energisektor op, der kan løfte Norge ind i en grøn fremtid. Gør man livet for svært for dem nu, vil det faktisk forsinke omstillingen.

Argumentet er ikke grebet ud af den blå luft, men det er med til at skabe en stærk fortælling om, at ’den næste olie’ vil komme. At en mere bæredygtig industri kan vokse sig så stor, at den vil levere samme antal arbejdspladser og milliarder til staten, så overgangen bliver smertefri og velstanden uændret.

Det er en problematisk fortælling. Bæredygtige energiformer har stort potentiale, men om de kan levere ekstrem rigdom, ligesom olien, er svært at love. Det forsinker omstillingen, fordi nogle nordmænd forestiller sig, at olien først skal afvikles, når det er profitabelt at overgå til en anden industri.

 

Norge vil sandsynligvis blive fattigere efter olien, og det er politikerne nødt til at være ærlige om. Ikke et u-land – de har trods alt 12.000 milliarder norske kroner i deres oliefond – bare ned på niveau med Danmark, hvor vi jo trods alt har det rimelig godt. Og vi har ikke engang samme potentialer for vind- og vandkraft som Norge.

En del af overgangen bliver også at bryde med ideen om, at Norge blev et godt samfund, fordi man fandt olie. Olie er langtfra en garanti for et rigt og lige samfund. Det var den norske stats forvaltning af den, statsliggørelsen, fordelingen af goderne og de kerneskandinaviske værdier, der også har skabt harmoniske samfund i Danmark og Sverige, som skabte et godt samfund.

Så kære Jonas Gahr Støre: Norge har ikke bare alle de rigtige forudsætninger, men også en forpligtelse til at gå forrest i den grønne omstilling. Det er en vanskelig opgave, det ved vi. Men hvis ikke Norge kan, hvem kan så?

Følg disse emner på mail

Norge var et virkelig fattigt land, før de fandt olien, og mon ikke de stadig er lidt bange for at falde tilbage i den fælde. Uanset de mange oliemilliarder. Men jeg er enig i, at de burde kunne finde ud af at finansiere den grønne omstilling.

Jeg tror, man i fremtiden vil se på olie og kul som de ting, der gjorde industrialiseringen mulig. At det var med til at hæve os til et helt andet niveau end tidligere. Og at man i fremtiden må bruge penge på at fange den løsslupne CO2 og lagre den i jorden igen.

Norge har jo den mulighed at investere i moderne atomkraft - hvis de kan blive enige med sig selv om en saglig vurdering heraf.

Carl Chr Søndergård, Per Torbensen, Morten Nissen, Håvard Mangset Olsen og Henrik Madsen anbefalede denne kommentar

Gad vide om Arne er fra en lobby, da det 10ende ord er atomkraft og minsandten efterlyser salighed. Jeg vurderen at olie-pumperne kan lukkes med det samme. Så hver eneste dag fra nu, fører Norge sig selv mod enegang, hvor de burde gå foran. Hvis de vil tages alvorligt. Rapport efter rapport og virkelige hændelser falder over hinanden. Det er med skam at alle holder igen og forsætter helt som de plejer!

@Anders Hüttel: Nej, jeg er ikke fra en lobby, og jeg er heller ikke tilhænger af atomkraft. Men jeg tror ikke, vi kan undvære den - her i klimakrisens voksende alvor.

Carl Chr Søndergård og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

Arne, nej du mener sikkert bare at vi er nødt til at have vækst, og at vi behøver have det vilde overforbrug vi har,
for at finde en livsstil hvor forbrug og besiddelse ikke er meningen med livet og som derfor kan være bæredygtig, ser du ikke som løsningen,
men det er med meget stor sandsynlighed den eneste reelt mulige løsning,
og derfor ender det nok med at mennesket må bide katastrofen i sig, og tage den straf vi har nedkaldt over os selv, eller snarere over de næste generationer,
vi andre har jo snart levet vores liv så hvorfor skal vi tage hensyn til fremtidige generationer, det er da deres problem, nok derfor at egoismen har så meget medvind for tiden.
i øvrigt vil en saglig vurdering af Akraft medføre et fravalg af den,
men du er vel salig i din tro på dens "velsignelser" så du har i hvert fald lyttet til Akraft-lobbyen

Jan Fritsbøger

i øvrigt kan man ikke købe sig til bæredygtighed så alle Norges Mia. kan ikke løse problemerne, de er snarere en hindring fordi man har råd til en stor aktivitet og et stort resurseforbrug.

Jan Fritsbøger

og nej David, Norge var slet ikke et fattigt land før olien, medmindre selvfølgelig man ser det ud fra et ekstremt grådighedsperspektiv.

Det er ikke korrekt at Norge var et fattig land før olien. Det korrekte er at Norge hadde et gjennomsnittlig BNP i forhold til andre lande i Europa, og et høyere BNP enn for eksempel Storbritannia. Norge lå vel på omtrent samme nivå som Sverige på 70 tallet.

OK, Norge havde fundet langt mere olie end Danmark og har derfor tjent flere penge på olien og gassen.

Men det er da også tankevækkende at 'Dansk Olie og Naturgas' (DONG) for mange år siden lagde strategien om:

Væk fra olie og naturgas, og frem til havvindmølleparker, hvor de nu har en international ledende position.

Nu har DONG skiftet navn til 'Ørsted' med henvisning til danskeren, der opdagede elektromagnetismen, uden hvilken vi ikke kunne bygge en vindmølle-generator - siger den gamle elektro-ingeniør ;)

Hvis ikke 'norskerne' kan finde ud af at gennemføre den samme transition .. tjaa ... ?

De har jo nogle bjerge (vandkraft) og en lang vestvendt kyststrækning, og erfaring med at bygge off-shore konstruktioner. Der burde være masser af vind- og bølgekraft at høste. Det behøver jo ikke være lakse-farme det hele.

Og så skal vi bare have overtalt den kommende tyske kansler til at udbygge det fælleseuropæiske el-netværk, i stedet for at nedrive ellers velfungerende a-kraftværker fordi man er bange for en Fukoshima-flodbølge. Man kan mene meget om a-kraft, men når nu værket ER bygget og sikkert for flodbølger, er det altså tåbeligt, at nedlægge dem til fordel for nye kulminer og nye kulkraftværker.

Vi er mange lande i Europa, der hjertens gerne vil levere strøm på kryds og tværs af Europa .. når det blæser det ene sted, skinner solen sikkert et andet sted. Men hvis fodslæbende Tyskland ikke giver mulighed for at sende strømmen på kryds og tværs af kontinentet ...

Jeg hørte i dag i P1, at de stadig bruger telefax til kommunikation mellem myndighederne.

Summa summarum:

1: Hold op med at hive fossile brændstoffer op af undergrunden (gas, kul, olie osv.). Der er masser af alternative energikilder.

2: Hold op med at få så mange børn !
De vil jo alle sammen have et køleskab, en bil og fly-rejse til ...
Da jeg var ung, var der 3 milliarder mennesker på kloden .. det er snart tredoblet.

Håvard Mangset Olsen

Hvorfor kan ikke land som f. eks Danmark og Tyskland og de andre importørene av olje og gass stoppe med importen, da ville Norge måtte stoppe sin produksjon. Men det vil dere ikke fordi da stopper jo samfunnet deres opp!

@Håvard,

Danmark eksporterer mere olie og gas, end vi importerer.

Danmark har besluttet at stoppe al efterforskning efter nye olie- og gasfelter.
Så langt er Norge ikke kommet endnu.

Men Tyskland nedlægger ellesr velfungerende atom-kraftværker efter Fukoshima-katastrofen og begynder at lave nye kul-miner og bygge nye kulkraftværker.

Med andre ord: Du må ikke blande tysk og dansk energipolitik sammen. Der er VOLDSOMME forskelle mellem tilgangen i de to lande.

@Jan Fritsbøger: Jeg er helt enig i, at vi globalt må og skal finde en mere nøjsom livsstil, men jeg frygter, at indførelse af nøjsomhed samt vedvarende energi kommer til at gå så langsomt, at vi ikke undgår en global katastrofe.
Det er i den sammenhæng, jeg ser moderne atomkraft som en midlertidig nødløsning.
Du har ikke begrundet din påstand: "i øvrigt vil en saglig vurdering af Akraft medføre et fravalg af den"
Tror du selv på, at vi globalt er i stand til at hurtigt nok at begrænse vort forbrug så meget, at vi kan klare os alene med vedvarende energi?
Det ville være skønt, hvis du havde ret ;-)

Håvard Mangset Olsen

@ Rolf Andersen
Poenget mitt er at de som forbruker olje må først slutte å importere

Carl Chr Søndergård og Henning Kjær anbefalede denne kommentar

Det er visst noen som ikke har fått med sig at Norge er helt i front, sammen med Danmark, når det gjelder vindkraft. Equinor har utviklet teknologi for flytende vindmølleparke og driver noen av verdens største flytende havmølleparke i Nordsjøen.

Det er ikke de lander der henter olie op af undergrunden der udleder enorme mængder CO2, det er alle de lander der afbrænder olien der udsender CO2.

Jan Fritsbøger og Håvard Mangset Olsen anbefalede denne kommentar

‘Danmark har besluttet at stoppe al efterforskning efter nye olie og gas felter.
Så langt har Norge ikke kommet’

At man har taget denne beslutning, kan det skyldes at der ikke er stort mere olie og gas at finde?

Håvard Mangset Olsen og Flemming Olsen anbefalede denne kommentar

Interessant med danske kommentarer. Det er jo alt dere kan gjøre etter dere gav Norge til svenskene. Etter danskene hadde hogd utallige trær i Norge for å styrke sin flåte med seilskip. Klimavennlige Danmark.

Der går desværre en del år før vi ikke har behov for fossile stoffer, for det er en stor del af industrien som bruger olie.
Alene når vi har skiftet bilparken ud med el-biler skal der bruges en masse strøm til dem og vi kan ikke producere alt den strøm med vindmøller.

Norge har bjerge hvor de måske kan indvinde strøm via vinden, de har en meget lang kyst strækning, de har store floder, de har en lang tilgang til Atlanter havet hvor de måske kan finde strøm af havstrømmene.
Og så har de 12.000 milliarder at bruge af.

Tænk hvis Danmark havde gjort som Norge, i stedet for at give det meste til olie selskaber og Mærsk :-(
Igen nogle danske politiske klovner der næsten gav det hele væk.

»Danskerne, som har røvet Norge for naturressourcer gennem 400 år, kan bare holde kæft om, hvad vi skal gøre!«

»Hvad har danskerne med den norske regering at gøre? Det er for dumt! De skal først rydde op i eget land, før de blander sig i, hvordan andre lande styrer deres økonomi!«

»Hold jer til baconproduktion, I danskere. I har nok ressourcer til at få grisene til at yngle grønt.«

Nogle af de interessante reaktioner fra fortørnede læsere i Norge hvor Informations artikel er blevet citeret I flere ledende aviser og ivrigt diskuteret på deres facebook sider. Ak ja, skandinavisk samklang og samarbejde! Nordmændene er ikke historieløse som vi men husker "Saganatten" fra 1397 til 1814, hvor de mistede deres selvstændighed og sank ned til at være et dansk lydland.

Rune Andersen kender ikke sit eget lands historie.
Dem, der vandt krigen over Napoleon og hans allierede bestemte over de tabende lande. Sejrherrer bestemmer altid skånselsløst efter egne interesser.
Stormagterne bestemte at Norge skulle tilfalde Sverige ved Kielerfreden i 1814..
Finland var allerede blevet skilt fra Sverige og blevet et russisk hertugdømme.
Så svenskerne fik erstatning i form af Norge.
Angående "Saganatten" havde norske bønder væsentlig bedre forhold end de danske
livegne fæstebønder. Det har to norske lektorer skrevet en afhandling om for nogle år siden.

Malene Wiinblad

Til oplysning angående atomkraft så indeholder IEA's analyse af hvordan Verden når net zero emissions in 2050 en ret stor del atomkraft.

Jan Fritsbøger

hvis verden satser på en udbygning af Akraft som et led i klimakampen vil det medføre årtier med forværring af problemet på grund af øget co2 udledning, for der bruges gigantiske mængder beton til bygning af Akraftværker, og beton er en af de største syndere når det gælder co2 udledning, altså er det en decideret dårlig ide,
en af årsagerne til at man alligevel overvejer Akraft er, at dem som bestemmer her i verden, er dybt involverede i energibranchen, energi er magt ! og for pengemagten er Akraft en perfekt løsning*, store investeringer med stort afkast, og stor magt over energiforsyningen, og så ignorerer man alle de problemer der er med Akraft, der er stadig et uløst affaldsproblem, uheld (katastrofer) kan ikke udelukkes, og nedlukning af udtjente værker er også co2 belastende,
*(er jo af samme grunde man satser på megavindparker, og megasolparker, ejet af energiselskaber)
man ønsker ikke at forbrugerne bliver selvforsynende med energi, med solceller/solvarme på taget som kan forsyne en evt elbil, ud over at gøre boligen fri for indkøb af energi, og så suppleret med decentrale vindmøller ejet af forbrugerne,
og en decentral energiproduktion har faktisk flere fordele, forsyningssikkerheden bliver god, og samfundet bliver mindre sårbart for ondsindede handlinger som sabotage, terror og IT-angreb og man skal ikke bruge resurser på at sikre kraftværkerne,
Malene, glem ikke at IEA er en energilobby, og deres analyser er derfor præget mere af branchens behov og af pengemagtens ønske om at bevare væksten, end af behovet for en bæredygtig fremtid, men bæredygtighed er jo nutidens bedste markedsføringstiltag, så det snakker de også om.

Jan Fritsbøger

arne spørger: " Tror du selv på, at vi globalt er i stand til at hurtigt nok at begrænse vort forbrug så meget, at vi kan klare os alene med vedvarende energi? " svaret er ja hvis vi vil, eller snarere ja hvis magthaverne vil, og vil give os muligheden, men det synes ikke at være tilfældet og udbygning af Akraft vil snarere gøre det sværere at nå i tide, da den vil tage alt for lang tid og vil forværre problemet mærkbart inden det giver nogen som helst energi at bruge, i øvrigt er Akraft faktisk ikke co2 fri energi.

Martin Jacobsen

Klimakrise ? Kode RØD ?
CO2 er livets gass...
Her er hvorfor klimalarmister hele tiden ignorerer rekordproduksjon av matvarer og avlinger i India
Av Vijay Jayaraj 21. august 2021 kl. 14:37
Rekordproduksjon i "All Time High" rekord i India støtter IKKE klimaalarmistenes dommedag.
Det er ingen stor overraskelse at FN og media ignorerer den bemerkelsesverdige prestasjonen til dette landet på 1,4 milliarder mennesker fordi det motsier en politisk agenda som forfølges med religiøs inderlighet.
Selv om verdens største demokrati styrker den globale matsikkerheten, spredte media nyheter om FNs "kode rød" for menneskeheten over Augusts fabelaktige rapport fra det mellomstatlige panelet om klimaendringer om at stigende temperaturer truer jorden.
Faktisk motsier Indias rekordmatproduksjon påstander om ugunstige klimatiske effekter på avlinger.
Land over hele verden opplever forbedret miljøhelse:

Forurensningsnivået er nede i den utviklede verden og nasjoner bruker i økende grad sin økonomiske formue til skogplanting og forbedring av økosystemer, inkludert landbrukssektoren.
India har gått bedre enn fjorårets avlingsproduksjon med utrolige 3,7 prosent-308 millioner tonn for 2020-21 sammenlignet med tidligere 297 millioner tonn. Landbruksdepartementet bemerket at alle større avlinger - inkludert hvete, mais og oljefrø - registrerte rekordproduksjon i år.
India har også hatt sin høyeste hagebrukproduksjon noensinne i 2021, som inkluderer frukt, grønnsaker, aromatiske og medisinske planter, krydder og plantasjeavlinger.
Flere faktorer har bidratt til den massive avlingsproduksjonen som er en velkommen avgang fra kontinuerlige hungersnød på 1950- og 60 -tallet som skyldes utilstrekkelige matkorn.
På 1970-tallet gikk Indias landbrukssektor inn i den grønne revolusjonen som ble skapt av Norman Borlaugs forbedrede, genredigerte avlingssorter.

Med den økonomiske liberaliseringen på 1990 -tallet åpnet landet ytterligere dører for at landbrukssektoren skulle blomstre slik at den i dag er en av verdens fremste produsenter.

Det er også viktig å merke seg at denne bemerkelsesverdige suksessen i matproduksjon ikke ville ha vært mulig uten et miljø som er gunstig for avlinger.

Det media kaller en forbannelse - økte nivåer av karbondioksid og større varme - har vært en velsignelse for bønder og forbrukere. Tror du etableringsmedias fortelling om klimaendringer er overdrevet? Ja Nei .

Utbyttet av matvekster - i India og over hele verden - har tjent på befruktningseffekten av karbondioksid og de lengre vekstsesongene som følge av naturlige temperaturøkninger.
Totalt sett har jordbruket absolutt ikke blitt skadet av været; ellers ville slike rekordhøst sannsynligvis vært umulige.

Indias erfaring har for eksempel dempet frykten for at regionen ikke får nok nedbør på grunn av klimaendringer.
Data om nedbør de siste 100 årene avslører at det ikke har vært en synkende trend på monsunen, med nedbørsmønsteret stort sett vanligvis uforutsigbart bortsett fra noen korte perioder med konsistens..

Kaldt vær - det klimaet som dommerne ser desperat etter å ha - er avlinger.

I 2021 døde 80-90 prosent av vingårder og frukthager i deler av Frankrike under en kaldbølge som en regjeringsoffiser kalte den "største landbrukskatastrofen" i det siste minnet.
På samme måte, i Brasil og Paraguay, reduserte kalde bølger i juni og juli avlingene i mange regioner.
Sitrusfrukter, sukkerrør og kaffe ble mest påvirket.

Dagens globale gjennomsnittstemperatur står i god kontrast til temperaturen på 1600 -tallets lille istid, da kalde temperaturer forårsaket utbredt død av planter og mennesker.
Den gradvise økningen i varmen siden 1700 -tallet har sikret forbedrede miljøforhold for flora.

Så mediehistorier om et oppvarmet klima som setter global matsikkerhet i fare, er absurde.

Data fra den virkelige verden avslører at det moderne klimaet har vært en velsignelse for avlinger.

Det er ingen klimakrise. Jorden og dens mennesker blomstrer faktisk i en tid med relativ varme og rikelig.

Jan Fritsbøger

dygtig dreng Martin du har fundet et ekkokammer som virker for dig,
men vi andre vil altså hellere forholde os til den virkelige verden, så vi ser på alle konsekvenser af den globale opvarmning,
og ikke kun dem som kan synes positive, for de negative er langt større,
og der er en klimakrise i fuld gang og den bliver hurtigt værre, og derfor er det din benægtelse af problemet som er absurd, jorden trives aldeles ikke og mennesket er godt på vej til at udrydde det meste liv på kloden.
håber ikke du har børn for fremtiden er dyster hvis ikke vi erkender problemet fuldt ud og handler på erkendelsen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis